Oprindeligt er jeg uddannet cand.merc. og har i over 10 år arbejdet med salg og marketing i medie- og IT-branchen. Siden 2007 har jeg arbejdet inden for HR-branchen som karrierekonsulent/rådgiver.
Ved siden af mit arbejde har jeg uddannet mig til Bodymind Krops- og Gestaltterapeut ved Bodymind Institute. Jeg har taget en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse, da jeg altid har interesseret mig meget for mennesker og den menneskelige psyke og selv har været igennem mange ting.
Jeg tilbyder coaching/sparring og/eller terapi til dig som ønsker forandringer, fx til at blive bedre til at tage "rigtige" beslutninger eller til at komme din usikkerhed til livs. Jeg har stor erfaring inden for karriererådgivning og tilbyder derfor også konkrete værktøjer til at bryde din barriere i forhold til din jobsøgning, fx ved at lave en salgbar ansøgning og tænke i nye måder at søge job på.
Som Krops– og Gestaltterapeut ligger jeg stor vægt på at se mennesket holistisk, hvor både krop og psyke hænger sammen. Min passion er at hjælpe andre mennesker til at lære sig selv bedre at kende og derved skabe det liv, de ønsker sig. Som menneske er jeg stor tilhænger af at tage ansvar for sit liv og være bevidst om selv at skabe det liv, man ønsker.
Jeg tror på, at vi alle har masser af menneskelige ressourcer, som ligger potentielt i os og som kan bruges mere optimalt. Det kræver meget mod at udvikle sig selv, og man skal være klar til at ønske forandringer og blive ”forstyrret” i sine tankemønstre.
Forespørg på behandleren ved at udfylde nedenstående formular: (* betyder at feltet SKAL udfyldes!)